Kræft er kroppens naturlige reaktion på, at noget er galt. Kræft bør ikke slås ihjel med giftstoffer, som ødelægger kroppen, med ved at
genopbygge immunforsvaret med naturens egne lægemidler og et sundt liv med rigeligt med luft, vand og bevægelse.- At give kræftramte kemoterapi er imod naturens orden, siger læge Carsten Vagn-Hansen.

Selv har han besluttet, at han ikke vil have kemobehandling, hvis han skulle få kræft.
– Under ingen omstændigheder, fastslår han.
– Kemoterapi blev udviklet, fordi man opdagede, at sennepsgas (brugt i biologisk krigsførelse) slog kræftceller ihjel. Og ud fra det har man fundet flere gifte, som kan slå kræftceller ihjel.
Man prøver så at give lige præcis så meget gift, at det slår kræftcellerne ihjel, uden at det slår de andre celler ihjel. Det er forfærdelig svært. Der skal ikke meget til, før man også slår patienterne ihjel.

– Er det da slet ikke nødvendigt at give kemoterapi?
– Det er lidt svært at sige. På nogle få, specielt ondskabsfulde kræftformer, har kemoterapi en udmærket virkning. Ved testikelkræft hos mænd og ved en speciel form, hvor kvinders moderkage degenereres til en kræftsvulst, har kemo en virkning. Og ved leukemi-ramte børn har man også en udmærket virkning, indrømmer radiolægen, men tilføjer:
– I langt de fleste tilfælde er det en helt unaturlig og forkert måde at bekæmpe kræft på.

– Er der tal for, hvor godt kemoterapien virker?
– Ja, vi læger betragter normalt patienter som raske, hvis de har overlevet fem år efter kræft-behandlingen. (Det passer nu ikke helt, for kræften kan godt komme tilbage.) Men hvis vi tager 5-års-reglen, så er det kun mellem 1½ og 2 pct. af dem, der har fået kemoterapi, der er i live fem år efter…
Det er meget få. Og jeg føler mig overbevist om, at hvis man brugte de mere naturlige metoder og styrkede folks immunforsvar og egne kræftbekæmpende mekanismer, så ville de komme til at leve længere. Der ville være flere end 1½-2 pct.

– Det lyder jo helt utroligt, når man tænker på, hvor meget kemo-terapi bruges idag?
– Ja, det er utroligt, at man bare bliver ved med at give kemo. Jeg tror, det er en slags afmagt fra lægerne side – kombineret med grådighed fra medicinalindustriens side. De har jo tjent tykt på det her. Man taler ligefrem om en ”kræft-mafia” af medicinalindustrien, der gerne vil sælge deres giftige stoffer, og læger, der gerne vil have penge til forskning. Men hvis vi ser på resultaterne af kræft-forskningen, så er det småt, hvad der er kommet ud af den.

– Præsident Nixon erklærede for mange år siden krig imod kræften og investerede mange millioner i kræft-forskningen. Men på trods af al indsatsen er der er stadig flere, der får kræft, og flere, der dør. Der er ganske vist lidt flere, der lever lidt længere, fordi behandlingen er blevet forfinet.

– I tiden før 1. verdenskrig var der kun 1½-2 pct. af danskerne, der døde af kræft. Det var så sjælden en sygdom, at lægerne tog hen til hinanden for at se de få tilfælde, der var.
I dag dør 1/3 af danskerne af kræft. Det er den hyppigste dødsårsag. (Hjertesygdommene er faldet, fordi folk spiser sundere og får mere motion.)
– Da man opfandt cigaretterne, det hvide sukker og margarinen, begyndte folk for alvor at dø af kræft og blodpropper…
Det var nogenlunde samtidigt – i begyndelsen af 1900-tallet – at man begyndte at bruge kunstigt fremstillede, kemiske lægemidler. Dengang begyndte man også med kunstige farvestoffer og smagsstoffer i maden. Og så eksploderede det.

– Kræftceller er i virkeligheden svage celler, som er blevet svækket og ændret på grund af mangel på ilt og næringsstoffer. I stedet lever de af affaldsstoffer og sukker. Dårlige omstændigheder kan få vores celler til at ændre dna og bliver til kræftceller.
Det siger naturlægen Andreas Morritz, som har skrevet bogen: ”Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en overlevelsesmekanisme.” (Forlaget Hovedland).
Når vores celler er slidt, så er de ”instrueret” i at slå sig selv ihjel. De bliver udskiftet regelmæssigt, men det kan disse kræftceller ikke. De hober sig op og bliver til kræftknuder.
Også hjerneceller går til, hvis de ikke bruges, men vi kan danne nye celler, hvis vi får brug for dem. Det troede man ikke før, men det kan vi.
Mennesket er jo et fantastisk væsen. Vi er som et celle-kollektiv. Cellerne er selvstændige, men samarbejder.

– Hvordan kan man så behandle kræft-sygdomme uden at bruge kemo-terapi?
– I tusindvis af år har man brugt de naturlige midler i lægebehandlingen. Det var først for ca. 100 år siden, at man gik over til næsten udelukkende at bruge kunstige syntetiske lægemidler.
– Giver de naturlige midler større overlevelseschancer?
– Ja, det mener jeg. Men problemet er, at kræft-forskningen ikke har investeret ret meget i, hvad naturlige midler kan gøre. Man forsker kun i det, der giver penge. Dvs. de syntetiske stoffer.
– Der er faktisk en del forskning, der peger på, at fx bær og andre sunde fødemidler både kan dræbe kræftceller og forhindre dannelsen af blodkar i kræftsvulsten. Uden blod, uden næring, kan kræftsvulsten nemlig ikke vokse.
Men det forskes der ikke ret meget i. Til gengæld bruges der millioner på at forske i og udvikle kemiske stoffer, som kan det samme.

– Men hvorfor skulle medicinalindsutrien ikke være interesseret i at forske i de naturlige midler?
– Fordi man ikke kan få patent på naturmidler. Jordbær er fx smækfyldt med stoffer, der modvirker kræft. Men det er besværligt at trække stofferne ud af jordbær og sælge det til folk. Det er der ingen penge i. I stedet forsøger de at lave en kemisk efterligning, som de kan få patent på og tjene på.
Men det er også en dårlig idé at pille ét stof ud af jordbærene. For naturen er så forunderligt sammensat, at der i fx jordbær – udover stoffet som forhindrer nydannelsen af blodkar – OGSÅ findes andre stoffer, som forhindrer bivirkninger, forklarer Carsten Vagn-Hansen.

– I mange år har man i lægeverdenen koncentreret stofferne. Hvis en lille smule af et stof har en virkning, så tror man åbenbart, at 1000 gange så meget af stoffet virker 1000 gange så godt. Derfor giver man i dag nogle enorme mængder af lægemidler, hvilket øger industriens indtjening, men også medfører en række bivirkninger.
Da man fx begyndte med penicillin, gav man kun 200 milligram, i dag giver vi som minimum en million. Hvilket også skyldes, at bakterierne er blevet resistente. Når det ikke virkede mere, forøgede man bare mængden.
I dag findes der hospitals-bakterier, som man ikke har noget middel imod. Det er resultatet af det misbrug.

– Men er du den eneste læge, der véd disse ting om kræft?
– Nej, der er lige lavet en undersøgelse af kræft-læger, som viser, at 3 ud af 4 ikke selv vil have kemoterapi, hvis de får cancer.
– Hvorfor giver de det så til patienterne?
– Magtesløshed. De er medfølende og vil gerne gøre noget. Men i nogle tilfælde skulle de hellere lade være. Det er svært, når folk lider af en dødelig sygdom. Dødsangsten er så stor, at folk griber efter et halmstrå. Når lægen så siger: Det er begrænset, hvad vi kan gøre, men vi kunne jo prøve kemoterapi… Så siger patienten: Haps.
– Hvad skulle lægerne gøre?
– De kunne jo fortælle, at der faktisk er mange andre muligheder. Kemoterapi kan måske skaffe den syge mere tid, men det kan også risikere at tage noget tid.

– Hvordan er overlevelseschancerne for mennesker, der lader være med at få kemoterapi?
– Det mangler vi forskning i. Men dét er åbenbart aldeles uden interesse for lægerne, for det vil komme i vejen for hele deres behandlingssystem.
– Men er der et naturmiddel, du kan foreslå?
– Der er mange, men kræft er ikke én, men mange sygdomme. Det fælles farlige ved kræftsygdomme er, at der ikke er styr på cellerne, så de bliver ved at dele sig, og at de river sig løs og går rundt i kroppen.

– Dét, vi skal spørge om, er, hvorfor dette menneske har fået kræft. Kan vi fjerne den indre årsag? Fx holde op med at ryge. Fx sikre, at kroppen har alle de stoffer, den skal bruge i kampen mod sygdommen.
Det handler om sund kost, om at man har nok af samtlige vitaminer, mineraler, aminosyrer, og om man har de rigtige sukkerstoffer i kroppen. Der findes sunde, sammensatte sukkerstoffer, som i den grad styrker immunforsvaret.
– Hvad slags sukker er det?
– Der er otte slags sukker. Den ene er glukose, druesukker, som vi får masser af. Den er faktisk årsag til kræft, fordi kræftceller elsker sukker. Derfor skal man undgå for meget af den slags sukker.

– Men der findes en anden slags, glukosamin, som i dag er mest kendt som hestepillen. Det gav man til folk med slidgigt. Der er også andre, som galaktose, osv. Og disse sukkerstoffer findes bl.a. i svampe.
I Kina og Japan bruger man meget svampe til at bekæmpe kræft, og man véd, at de har en fantastisk virkning på immunsystemet, så man står meget stærkere i kampen mod kræften.
– Er det svampe, som kan fås i Danmark?
– Ja, selv champignon virker. Men de bedste er dem, der kommer fra Østen. Vi ved bare for lidt om dem, og lægerne lærer desværre slet ingenting om de naturlige lægemidler under deres uddannelse.

– Det er også meget vigtigt at skaffe cellerne ilt nok. Fx gennem motion. Man behøver ikke løbe maraton – det er nærmere skadeligt for immunforsvaret. Men man skal bevæge sig, så der kommer kredsløb i kroppen.
Vi skal også sørge for, at der kommer afløb fra lymferne, så affaldsstofferne kommer væk fra cellerne. Så cellerne ikke bader i affald, men får næring og ilt.
Hvis du sidder meget stille, vil lymfen hobe sig op omkring cellerne. Derfor er motion så vigtigt.

– Vi er jo ved at forgifte både vores luft, vores vand og kost.
I dag tilsættes der så meget, som får kosten til at smage bedre, se mere indbydende ud eller være lettere at arbejde med. Men nogle af disse stoffer skader os. Derfor er det bedre at lave maden fra grunden af og kun engang imellem spise noget færdiglavet.
Det er vigtigt med ordentlig grønt, frugt og kød, – helst økologisk og biodynamisk.
Der bruges i Danmark omkring 100.000 forskellige kemiske stoffer på arbejdspladserne. Og der er et par tusinde af dem, som man véd måske kan give kræft. Resten bruger man bare. Og det er meget svært at få forbudt kemiske stoffer. For den kemiske industri er jo også meget magtfuld og ”bestikker” jo folk i Brussel for at få tilladelser, bliver det jævnligt afsløret.
Vi savner lovgivning, der kan forhindre den kemiske belastning af miljøet.

– Hvis en kvinde smører noget kosmetik på huden, går det direkte ind i blodet. En time efter kan man spore det i urinen.
Tænk på, hvor mange ulykker, det laver på vejen. Kig på en almindelig flaske parfume, du køber i lufthavnen til din kone. Der står 20-30 mærkværdige stoffer. Alt det stads er også kræftfremkaldende.
Så hvis kvinder vil bruge kosmetik, så skal det være økologisk og naturligt, som ikke er nær så skadeligt.
– Og hvad med hårfarve?
– Det véd man også, at det øger risikoen for cancer. Det er fyldt med kunstige kemiske stoffer, som vi på den måde får ind i kroppen. Og de hører altså ikke hjemme der.

– Og mange af disse problemer er kommet til gennem det sidste århundrede?
– Ja, fordi der har været masser af penge at tjene. Og fordi livet på nogen måder er gjort lettere for køberne. Men man skal kende risikoen, så man aktivt kan tage stilling til den.
– Fx skal alle de mennesker, der ikke gider røre sig, vide, at det øger risikoen for, at de kan få kræft. Foruden problemer med muskler, led osv.
Det, der ikke bliver brugt, det bliver tørt. Dvs. at brusken bliver dårlig, den bliver ikke genopbygget, og der kommer betændelsesagtige forandringer. Og så får man slidgigt. Hvad gør man så? Så går man til læge og får gigttabletter – som også øger risikoen for cancer, fordi de ødelægger vores fordøjelsessystem, og de er også dårlige for hjertet, leveren og immunsystemet.

– Så vi kan gøre meget for ikke at få kræft. Men hvis man nu har fået det, hvad kan så gøre? Er der noget med, at man fx kan tage kinesisk malariamedicin imod det?
– Ja, artemisia har vist sig at have en effekt på bl.a. leukemi. Det er blot én af de utallige naturstoffer, som virker. Men det er vigtigt, at man beholder den kombination af stoffer, som det findes i. Naturen har – om jeg så må sige – en intelligens, som gør at stofferne passer sammen, ligesom cellerne i vores krop arbejder sammen. Planterne indeholder ofte stoffer, som kan beskytte dem imod deres ”fjender”. Det er fantastisk, det er det altså.

– Men der er altså ikke noget patentmiddel, som kan det hele?
– Nej, det gælder om at opretholde immunforsvaret. Hvis vi har et sundt tarmsystem, så vil det stoppe den gift, der kommer ind. Men har man en utæt tarm, som man kan få ved at spise masser af sukker, hvidt brød, kiks og kager, så går giften lige ind i blodet.
Margarine er dårlige fedtsyrer, som vi får alt for mange af, i modsætning til de sunde fedtstoffer, der er i fisk, mandler og olivenolie, osv. Den uorden giver let betændelsestilstande, og det øger også risikoen for kræft. Alt fedtstof, der er behandlet, bliver dårligere. Smør er okay, hvis køerne har levet af kløver og hø og urter på marken. Men smør, der kommer fra køer, der er fodret med sojakager og korn, er ikke lige så godt. Økologisk smør er et helt perfekt fedtstof. Men det hårde Arla-smør, som de er nødt til at hælde olie i for at det kan smøres ud, det er ikke så godt. De kalder det Kærgården, men det burde hedde Kirkegården, joker Carsten Vagn Hansen.
– Man må heller ikke stege fedtstoffet så hårdt, at det ryger. Så bliver det ødelagt. De fleste olier kan ikke tåle at stege i længere tid – men kokosolie kan tåle langtids-stegning.

– Syre/base-balancen i kroppen er også vigtig. Kræft-celler elsker at være i en sur krop. Der trives de. Men de dør i en basisk krop.
En sur krop får du ved at spise masser af kød, sukker og fedt. En basisk krop får du ved at spise masser af grøntsager, frugt og bicarbonater med ahornsirup.
Det har man vidst i mange år.
En ældre dame skrev til mig, at hun tre gange havde kureret sig selv for kræft ved at gøre sig meget basisk. Ved at spise rigtigt i lang tid. Hun ville ikke gå i graven, før hun havde afleveret sin viden. Så hun sendte et brev til mig og kræftforeningen Tidslerne. Overskriften var: “Rododendron og kræftceller har det til fælles; De kan kun vokse på sur bund”.

– Så hvis man får kræft, så gælder det om at gøre så mange af disse ting, som muligt. Snak ikke kun med lægen, men snak også med en dygtig ernæringsterapeut.
Adventisterne er også kanon-dygtige, når det gælder ernæring. De ved, hvad der skal til. De lever jo ti år længere end andre, viser undersøgelser.
Nogle af ernærings-eksperterne går kun går op i det, der er ”videnskabeligt bevist”. Og det er der ikke så meget af det, jeg taler om, der er. For der er ikke penge i det.
Medicinalindustrien sidder tungt på lægetidsskrifterne. Her kommer der ikke artikler i om naturmedicin. Man finder oplysningerne i tidsskrifter om biologi og biokemi, plantekemi.
I USA er der et højt videnskabeligt tidsskrift Journal of Chinese Medicine. Men det læser lægerne ikke. De er hjernevasket på universitetet til, at det skal være evidens-baseret, naturvidenskabeligt, og hvad ved jeg.

– Mange af disse undersøgelser er i virkeligheden manipulerede. Man kan få hvad som helst bevist, hvis man har penge nok. Jævnligt afsløres der også direkte svindel.
Det nordiske Cochrane Centre har offentliggjort, at det højest er 8 pct. af lægevidenskabelig forskning, der er til at stole på. Og Lancet, som er endnu mere anerkendt, har meldt ud, at det kun er én procent, man kan stole på. Det er så råddent det system, så man tror, det er løgn.
– Det er stærke udtalelser…?
– Ja, men jeg mener det, fastslår Carsten Vagn Hansen.

Han er nu gået på pension som aktiv læge. Men han fortsætter med at rådgive patienter om sundhed. Han har skrevet flere bøger, hvoraf den mest relevante i denne sammenhæng er: Hvad fejler du i grunden? som udkom på forlaget Hovedland i 2011.
På hans hjemmeside radiodoktoren.dk kan man læse masser af grundige artikler om, hvad der hjælper for hvad.
Han kan ikke overkomme at tage imod patienter personligt, men tilbyder at rådgive via e-mail. Sidste år svarede han på 2.500 mail. Her giver han gerne gode råd om, hvordan man med naturlige midler kan få det bedre og måske kurere en sygdom helt uden kunstig medicin og bivirkninger.